Books / nonfiction

Du som er i Himlen - os der er tilbage


Description


Far og søster fortæller om den smerte det er at miste et ungt menneske i en meningsløs ulykke. De beskriver tiden omkring ulykken, sorgen og sorgbearbejdelsen, som de har været igennem, og om hvordan de hver især forsøger at komme videre.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 16. Aug. 2018

By

By

Merete Trap

d. 16. Aug. 2018

En vinternat, den 26. februar 2012, kører 4 unge drenge galt. Ingen af dem overlever. Skæbnefortælling om at miste en søn/bror i en tragisk trafikulykke. For læsere af virkelige fortællinger. Kan også bruges i selvhjælpsgrupper.

I 20 kapitler fortæller Kennis far Poul og søster Pernille om den skæbnesvangre vinternat, hvor Kenni bliver dræbt, og om tiden derefter. Først beskrives Kenni som person, hernæst fortælles om ulykken, begravelsen, og om hvordan de hver især forsøger at komme videre. Hovedfortællerne er Poul og Pernille, men også Kennis mor fortæller, tilsat kommentarer fra venner og bekendte. I bogens midte er der farvefotos af den dræbte og hans venner. Forsiden er et blåligt maleri af to børn i omfavnelse.

Hvad er værre end at miste et barn? Sandsynligvis ingenting. I denne bog fortæller en far og en søster, om den smerte det er at miste et ungt menneske i en meningsløs ulykke. De fortæller i et letlæst sprog, præget af korte sætninger, om chok, sorg og sorgbearbejdelse. Bogen giver håb om at det er muligt at komme videre, selv om livet aldrig bliver det samme. Fortællingen har et lidt personligt præg, men overordnet set er der mange, der kan have nytte af læsningen.

Kan sammenlignes med den ældre serie "Virkelighedens verden", som også rummer mange skæbnefortællinger. En forfatter som Eva Jørgensen har også skrevet om at miste, dog en ægtefælle ved sygdom og ikke ulykke.