Books / nonfiction for children / undervisningsmaterialer

Du store verden


Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 27. Nov. 2003

By

By

Lasse Andersson (skole)

d. 27. Nov. 2003

En velbearbejdet og grundig indføring i nogle generelle geografiske temaer. I seks afsnit gennemgår bogen de væsentligste områder inden for geografi. Efter et smukt dobbeltopslag der viser et bearbejdet satellitfoto af Jorden om natten indledes bogen med en serie postkort fra en jordomrejse. Næste afsnit omhandler opdagelsesrejser og fakta om vores jord. Korttegning, tidszoner m.m. behandles derefter. Så følger: Lande og mennesker, Tre lande i tal og fakta (Danmark, Tyrkiet og Somalia). Bogen afsluttes med et par sider om Jorden som "Den globale landsby". Sproget er levende og behageligt. Mange gode og aktuelle eksempler giver de enkelte temaer liv og relevans. De mange fine og brugbare illustrationer bløder tekstbilledet op og supplerer teksten. Bag i bogen findes et stikordsregister. Der er 5 titler mere i serien som tilsyneladende omhandler mere afgrænsede geografiske emner. Desuden findes en lærervejledning med kopimateriale, og der er en hjemmeside tilknyttet serien. Bogen er meget velegnet til geografiundervisningen i 7.-8. klasse. Interesserede elever (fra 13 år) vil også kunne få glæde af bogen uden for den egentlige undervisning.