Books / fiction for children / fantasy

Duernes hvisken


Description


Fantasy. 16-årige Beka får en hård første uge som drabantrekrut i Corus' hårde slumkvarter, Dyndkulen. Mystiske ædelsten dukker op, og duerne hvisker til hende om mystiske massemord. Kan hun, Tana og Tornfelt opklare - og overleve?

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 17. July 2007

By

By

Elin Søborg

d. 17. July 2007

1. bind i en ny serie fra Tortall, som uden tvivl vil blive hilst velkommen af Pierce's mange fans. Det er velskrevet og populær fantasy, der især læses af piger i 12-16 års-alderen, men også kan anbefales til voksne fantasy-læsere.

Serierne om Tortall startede med historien om Alanna og fulgtes af endnu 3 serier. Her kommer så en forhistorie, der ligger små 200 år før Alanna og har den 16-årige Beka som hovedperson. Vi følger via dagbogen hendes første uge som drabantrekrut i Corus' hårdkogte fattigkvarter, Dyndkulen. Der er ingen løsning på mysterierne i dette bind, men det er en meget spændende og lovende optakt til den videre handling med en fin introduktion til både Beka med hendes evne til at lytte til duerne og svage magiske kræfter og det øvrige persongalleri, der ligesom miljøet virkelig kommer ind under huden på læseren. Godt, billedrigt sprog, der enkelt og spændende beskriver både historie og handling.

Kaaberbøls og Ottesens kvindelige helte og fortællestil ligger tæt op ad denne klassiske fantasy, hvis stil også kendes fra den lange serie, der går forud. Dette bind er spændings- og kvalitetsmæssigt fuldt på højde med de forudgående.

Særdeles velskrevet og spændende, traditionel fantasy med stor appeal til målgruppen.