Books / fiction / roman

Duke's drenge


Description


På børnehjemmet "Hjemmet" med 40 anbragte drenge vanrøgter forstanderen børnene med vold og seksuelt misbrug, men drengene overlever dog på en måde og styrker både sammenhold og modet ved at danne et jazzorkester.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 18. Aug. 2014

By

By

Henrik H Pedersen

d. 18. Aug. 2014

Formidles til især mandlige læsere af danske socialrealistiske romaner og til læsere af den lettere skønlitterære genre med historier fra virkelighedens verden. Bogen rummer et stort element af jazz og Duke Ellington og kan med snilde også stilles frem i en musikafdeling.

Lise Muusmann har tidligere udgivet romanerne Park station, 2013 og Børnene ved sundet, 2012 og foreligger nu med en roman, som foregår i 1961, med emner som drenge, omsorgssvigt og jazzmusik. Vi befinder på børnehjemmet "Hjemmet" med 40 drenge, som er anbragt her af myndighederne. Forstander er Knud Bosse som vanrøgter børnene med vold og desuden misbruger dem seksuelt. Drengene overlever dog på en måde og styrker både sammenhold og modet ved at danne et jazzorkester. Det sker ved hjælp af en snedig plan, hvor det lykkes at smugle instrumenter ind på hjemmet. Sproglig set er vi ovre i den lette genre, hvorfor bogen godt kan bruges af mere uvante læsere.

Børnehjem og jazz er ikke set før i dansk romansammenhæng. Dog kan romanens drengesynsvinkel og barske og jordnære realisme godt lede tankerne hen på forfattere som John Nehm og Martin Jensen.

Jeg er bestemt dus med bogens grundlæggende fortælling om drengene, som overlever ved hjælp af bl.a. jazzmusikken, hvilket giver mig lyst til et genhør med Duke Ellington. Sproglig set er romanen dog ofte lidt for pointeret og forklarende til for alvor at gribe mig.