Books / fiction for children / roman

Dukkemor


Description


Mads, hans lillebror Malte og vennen Niklas besøger en gammel uhyggelig dame, kaldet Dukkemor. Er det rigtigt, at hun kan lave børn om til dukker?

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 16. Dec. 2011

By

By

Kirsten Thorning Thagaard

d. 16. Dec. 2011

Letlæst gys i Dingo. Gys og gru til lystlæsning og læsetræning. Bogen, som henvender sig til 3.- 5. klasse (fra 9 år), kan desuden indgå i et emne om gys.

Mads' mor tvinger ham til at passe lillebroren Malte. Sammen med kammeraten Niklas kryber drengene ind gennem hækken til en have, hvor der bor en gammel dame, kaldet Dukkemor. Drengene sidder i et træ og kan se Dukkemor sidde og drikke te med en dukke. Malte falder ned af træet, og Dukkemor kommer ud og inviterer drengene indenfor. Der er dukker overalt, og det viser sig, at der er en dukke, der ligner en netop forsvunden pige. Mads aner uråd, da Malte - og senere Niklas - forsvinder. Bogen har en overraskende slutning, som sætter trumf på gyset. Bogen er delt i otte kapitler. Sproget er dialogfyldt og flyder godt. Illustrationerne af Otto Dickmeiss er meget stemningsskabende. Forfatteren er debutant.

Bogen giver mindelser til Henrik Einspors bøger, fx Spis min gris, 2009.

Læseren bliver fanget af de lidt skæve og gyselige påfund. Det er en uhyggelig fortælling, der giver både bogens personer og læseren et godt gys. Den er meget velegnet til læsetræning og vil helt sikkert blive slugt af de mange begynderlæsere, der elsker et godt gys.