Dit rumfartøj styrter ned på en fjendtlig planet og du skal sammensætte dit team, som skal klare jer igennem underjordiske rum, medens I beskytter jeres Crystal-generator. Fra 12 år.
DOTE er et spil i roguelike-genren. Det er turbaseret med rollespilselementer og banerne genereres automatisk undervejs, og det foregår som de fleste i genren i en fangehul. Spillet indledes med et angreb på det rumfartøj, fyldt med deporterede kriminelle, man befinder sig i. Man tvinges til en nødlanding på den nærmeste planet, som udgør et fjendtligt miljø. Her skal man samle et team og kæmpe sig vej igennem nogle underjordiske rum, samtidig med at man beskytter generatoren. Det tur-baserede spil starter hver tur med at en dør til et rum bliver åbnet og så kan man blandt andet møde monstre, som også angriber generatoren. Undervejs skal man samle støv, som bl.a. bruges til at holde liv i generatoren. Undervejs skal du også sørge for mad, bygninger og know-how for at kunne opgradere dine karakterer. Sprog: engelsk.
Spillet er meget stemningsfyldt, ikke mindst takket være den gode grafik og det er et spil, som man hurtigt engagerer sig i. Der er rigeligt med udfordringer og taktiske overvejelser undervejs. Sammen med de autogenererede nye baner gør dette DOTE langtidsholdbart. PEGI: 7 med ikoner for vold og gys. Kan spilles fra 12 år.
Spillet minder om Faster than light, som dog har en del år på bagen, men også Dead cells (Nintendo Switch) bør nævnes som et fint roguelike-spil.