Følelsernes og lidenskabernes veje og især vildveje har lige fra starten været ledemotivet i Juliane Preislers forfatterskab, og denne hendes femte roman fortsætter i dette spor. Hovedpersonener en ung kvinde, som står ved et vendepunkt i sit liv efter at være kommet ud af forholdet til en ældre mand. I dette følelsesmæssige vakuum, omsluttet af tomhed, føres hun - ikke tilfældigt - iarmene på det mystiske og dæmoniske ægtepar Lack, som viser sig at være ledere af et obskurt og esoterisk psykologisk 'selskab'. Med brug af den psykologiske spændingsromans elementer føreshovedpersonen og læseren gennem stadierne i et psykologisk eksperiment, eller 'indvielse', hvis inderste formål hele tiden fortaber sig, netop som man tror at have begrebet det, og hvor grænsernemellem illusion og virkelighed bliver stadig mere flydende. Slutningen røber dog at anderledes håndfaste længsler og tilbøjeligheder har været kærnen i denne åndelige frigørelsesproces. Romanenforegår i et mærkeligtdrømmeagtigt univers, hvor omgivelserne kun har interesse i det omfang de afspejler personernes bevidsthed, og hvor hovedpersonerne er marionetter for forfatterens formål.Dette giver romanen et præg af konstruktion og kræver en læser som er parat til at lade sig 'forføre' ind i dette labyrintiske univers, hvor ingen ting er hvad det giver sig ud for at være.