Books / nonfiction for children / undervisningsmaterialer

Dyrelivets historie


Description


Fællessamlingen's bøger er en del af "Temakasse - Naturfag".

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 15. Aug. 2012

By

By

Poul Wibbert Esberg

d. 15. Aug. 2012

Bogen giver det store evolutionsoverblik og kan dermed anvendes som grundbog, introduktion til emnet og ved små emneopgaver for børn på 11-12 år.

Med helt store penselstrøg giver bogen et fint overblik over årsagssammenhænge og livets udvikling fra Jordens barndom og til vore dage med et lille gæt på fremtiden. Udgangspunktet er som vanligt Darwins teorier, og trin for trin beskrives paletten af dyr og mennesker, fra de mindste bjørnedyr til blåhvalen. Udviklingsstrategier, DNA, globale katastrofer, istider, mutationer og andre centrale faktorers indflydelse på udviklingen beskrives, og evolutionen for de vigtigste dyregrupper udrulles. Kort, små tekstbokse og relevante fotos følger den letlæste tekst.

I år udkom Livets historie i serien De små fagbøger. Denne serie henvender sig til børn på 9-11 år. Dyrenes udvikling af Bent Jørgensen fra 2008 har nogenlunde samme målgruppe som den foreliggende, men er lidt sværere. Indholdsmæssigt supplerer den fint, da der ikke mange sammenfald i tekst og billeder.

En god bog, som fint supplerer andre bøger om emnet.