Books / fiction for children / roman

Dyrene flytter ind


Description


Liv og Lasse bor på landet. En dag får de nye naboer. De gætter på naboen er dyrlæge, da der står potemager på hans cykelanhænger, men er han nu også det?

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 3. Apr. 2019

By

By

Jeanette Thisted Villadsen

d. 3. Apr. 2019

Tre bind i den nye serie "Tiger Karlsen Pottemager". Liv og Lasse bor på landet og elsker dyr. En dag får de en ny nabo, men er han mon dyrlæge? Egnet til højtlæsning for dyreglade børn fra ca. 6 år og selvlæsning fra ca. 8 år.

Lin Hallberg, som er kendt fra flere gode børnebøger, fx bøgerne om Sigge, har her skrevet en ny serie. I "Dyrene flytter ind" møder vi for første gang søskendeparret Liv og Lasse. De er spændte på at møde den nye nabo, Tiger Karlsen. På hans cykelanhænger står der potemager, så de håber på han er dyrelæge. Det viser sig dog han er keramiker, men han kan godt lide at hjælpe nødstedte dyr. I "Det pusler i posen", gør Liv og Lasse alt hvad de kan for at redde to små efterladte kattekillinger. I "Kaninklubben" er Tiger er ved at være træt af alle de dyr, der dukker op på hans dørtrin, men han kan alligevel ikke sige nej til at hjælpe, da en kurv med tre små kaninunger dukker op. Bøgerne har lix 16-18.

Tre hjertevarme historier om de to dyrevenner Liv og Lasse. Bøgerne er rigt illustreret og har en overskuelig mængde tekst på hver side, hvilket gør dem meget læsevenlige for dem som er kommet godt i gang med den første selvstændige frilæsning.

I samme stil er forfatterens tidligere serie "RAP", hvor vi bl.a. finder Sam og Sigge og den lange rejseKattemysteriet. Også Kattemysteriet, hvor de to venner Kevin og Dina opklarer mysterier, vil være et oplagt budI samme stil er forfatterens tidligere serie "RAP", hvor vi bl.a. finder Sam og Sigge og den lange rejse. Også , hvor de to venner Kevin og Dina opklarer mysterier, vil være et oplagt bud.


The libraries' assessment

d. 22. Aug. 2013

By

By

Pia Petersen

d. 22. Aug. 2013

Første bog i ny serie, der er let at læse, for både piger og drenge fra 7 til 9 år. Superfin forside med bevægelse og et lille mysterium om, hvem der ejer foden med den røde conversestøvle, så man får lyst til at gå på opdagelse i bogen. Lix er ikke angivet på bogen.

Dette er illustrators første børnebog. Anden bog i serien er udkommet på svensk i juli 2013 og der arbejdes på treeren, der udkommer på svensk i 2014. Lo og Levi er søskende og bedste venner. De bor ude på landet og får en ny nabo. Det er Tiger Andersen, der er flyttet ind med alle sine dyr. Han er egentlig keramiker, men da han er vokset op i en dyrepark, har han et godt tag på dyr, og han tager sig af dyr der er kommet i nød. Bl.a. passer han en spætte, en hare og to lam, der ikke har nogen mor. Lo og Levi spørger om de må hjælpe ham, og de får ansvaret for lammene, der skal have flaske flere gange om dagen. Illustrationerne er fulde af bevægelse og gode detaljer, som fx grønne knæ på bukserne, og en strømpe der er halvt faldet af. I starten er der en introduktion til hovedpersoner og -dyr.

Der er mange letlæste bøger om dyr og at bo på landet, fx Kleo flytter på landet af Marie Duedahl.

God ny start på letlæst serie. Virkelig gode illustrationer, der er fulde af liv. Jeg glæder mig til at se og læse de næste bøger i serien.