Books / nonfiction for children / løft og kig

Dyrene og deres unger


Description


Billedbog med flapper om dyr og deres unger. Om hvor og hvordan ungerne bliver født og vokser op.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 22. Jan. 2014

By

By

Poul Wibbert Esberg

d. 22. Jan. 2014

Bogen egner sig bedst til oplæsning og samtale, da teksten er for svær for målgruppen, som er børn på 5-7 år. Disse kan dog også hygge sig bare med at bladre og åbne "låger".

Uden at skele til, hvor man er på jordkloden, hoppes der rundt mellem forskellige dyrebørn fra dyrearter som pattedyr, vilde såvel som tamme, fugle, krybdyr og en lille smule fisk og padder. Målet er at beskrive dyreungers forskellige livsvilkår i den første levetid. Kapiteloverskrifterne stiller et spørgsmål af typen: "Hvad skal en elefantunge først have lært?", og det besvares så med en kort brødtekst, en supplerende tekstboks, lidt billedtekst og små låger, der kan åbnes. Sidste side er helliget en lille testquiz med fem spørgsmål og tre svarmuligheder.

Bogen indgår i en efterhånden omfangsrig serie fagbøger om alle mulige emner fra hvad der sker på sygehuset og til dinosaurer og cowboys. Layoutet er det samme for alle titlerne: robust spiralryg, et lille antal kraftige papsider med diverse låger, der kan åbnes, så man kan se ind "bagved" samt alle illustrationer som farvelagte tegninger.

En lidt anderledes faktabog end de gængse, da den lægger mere op til samtale end til fagbogslæsning.



Information and editions