Books / fiction for children

Dyretæmmeren Danny


Description


Billedbog. Danny elsker at træne dyr, men hans far er bange for selv sommerfugle. Danny fylder stuen med dresserede dyr. Men hvordan reagerer Dannys far på alle de dyr i huset?

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 24. Apr. 2012

By

By

Morten Halskov Jensen

d. 24. Apr. 2012

Billedbog for børn fra 4 til 8 år. Nok mest for drenge, der kan lide fantasi, vilde dyr, cirkus og dyretæmmere. For- og bagside med Danny hos dyrehandleren, skal nok vække interesse.

Billedbog i stort format, hvor alle illustrationer strækker sig over to sider. Danny er vild med dyr og har svært ved at forstå at hans far ikke er det. I haven dresserer Danny både snegle og egern, men hans far vil kun være indenfor og er bange for selv sommerfugle. Danny henter en masse vilde dyr nede fra dyrehandleren og dresserer dem til at være møbler: isbjørnen poserer som en stol, tigeren agerer et tæppe, flodhestene stiller op som en sofa, og i vinduerne hænger flamingoerne som gardiner. Men hvordan reagerer Dannys far, da huset pludselig er fuld af dyr? En sjov og original historie med storslåede illustrationer med detaljerigdom i en løs streg. Velkomponeret og godt samspil mellem tekst og billeder. Bagerst et stort folde-ud-opslag hvor Danny, hans far og alle dyrene poserer i en akrobatisk opstilling.

Forfatter og illustrator har tidligere i 1998 udgivet Børnehjemmet Alt Vel og fornylig i 2012 udkom Skoleudflugten.

En original og meget storslået billedbog om vilde dyr, om at være bange for dem og tæmme dem. Illustrationer med stor detaljerigdom og godt samspil mellem tekst og billeder.



Information and editions