Bogen henvender sig til børn i 3.-4. klasse, som har behov for træning eller en god læseoplevelse. Bogen kan anvendes som en del af et arbejde med gysergenren, til læsetræning eller som fritidslæsning. Fra 8 år.
En udgivelse fra serien Dingo. Gys og gru. Herman er en ensom dreng. Hans mor er forsvundet og faren drukner sorgen i øl. Han finder trøst hos en dyrehandler, Karl Krabbe, der har kælderen fuld af edderkopper. Herman lærer at elske edderkopperne og finder et fristed hos Karl. Det viser sig, at dyrehandleren har grumme planer. I et hemmeligt rum finder Herman ud af, hvad de går ud på. Bogen er velskrevet og spændende med sproglige temposkift, der fastholder læseren fra start til slut. Han finder også den grufulde sandhed om sin mors forsvinden. Fortællingen er ledsaget af farveillustrationer af Jon Ranheimsæter. De arbejder fint sammen med teksten og understreger gruen.
Skulle man skrive titlerne på samtlige gyserbøger for børn, ville det blive en ret tyk bog. Denne her hører til i afsnittet for de rigtigt vellykkede.
En grufuld fortælling som gyserfans bør læse.