Edvard og Elvira : en ballade

En billedbog for voksne - en af den sørgmuntre slags. Om kønsroller, om mænds og kvinders forskellige forventninger - til livet - til hinanden. Herrström går ret på: Elvira fremstilleskonsekvent som en - ganske yppig - kvinde med kohoved, tit melankolsk. Hun drømmer om ægteskab, børn, hjemlig hygge. Men Edvard har visioner for sit liv, han har storhed i sig - men: han er ved atvære distanceret arbejdsmæssigt o.s.v. Så møder han drømmekvinden - i leopardkjole! De forenes i hektisk og komisk elskov, men da drømmekvinden vil være dagligkonen, lader Edvard hende drukne ogvender tilbage til Elvira, noget mere opmærksom: nu skal de endelig giftes. Der er ligevægt mellem Brøggers knappe tekst med sine små skred, sine små underfundigheder undervejs, sin bevidst lidtgammeldags sprogtone på den ene side - og Herrströms raffineret-naivistiske billeder på den anden. Bogen er en vellykket provokation ved sin tilbagevenden til kønsroller, vi så gerne ville tro, vihavde bag os. Måske er derogså i provokationen signaler til opbrud? Bogens slutning: "Edvard har gjort sine livserfaringer og selvom han føler sig en kende melankolsk, er alt alligevel vendt tildet bedste, så godt som det nu kan blive i denne verden. Og de levede til deres dages ende". Brøggers store publikum vil leve med.

Read the full assessment

En billedbog for voksne - af den sørgmuntre slags. Om kønsroller, om mænds og kvinders forskellige forventninger - til livet - til hinanden. Herrström går ret på: Elvira fremstilles konsekvent som en - ganske yppig - kvinde med kohoved, tit melankolsk. Hun drømmer om ægteskab, børn, hjemlig hygge. Men Edvard har visioner for sit liv, han har storhed i sig - men: han er ved at være distanceret arbejdsmæssigt o.s.v. Så møder han drømmekvinden - i leopardkjole! De forenes i hektisk og kosmisk elskov, men da drømmekvinden vil være dagligkonen, lader Edvard hende drukne og vender tilbage til Elvira, noget mere opmærksom: nu skal de endelig giftes. Der er ligevægt mellem Brøggers knappe tekst med sine små skred, sine små underfundigheder undervejs, sin bevidst lidt gammeldags sprogtone på den ene side - og Herrströms raffineret - naivistiske billeder på den anden. Bogen er en vellykket provokation ved sin tilbagevenden til kønsroller, vi så gerne vil tro, vi havde bag os. Måskeerderogså i provokationen signaler til opbrud? Bogens slutning: "Edvard har gjort sine livserfaringer og selvom han føler sig en kende melankolsk, er alt alligevel vendt til det bedste, så godt som det nu kan blive i denne verden. Og de levede til deres dages ende". Brøggers store publikum vil leve med.

Read the full assessment