Books / nonfiction

Efter alt hvad jeg har gjort for dig : når andre bruger frygt, pligtfølelse og skyld til at manipulere med dig


Description


Følelsesmæssig afpresning er en måde, hvorpå mennesker tæt på os kan manipulere med os. Bogen fortæller, hvem der gør det, hvordan det gøres, samt hvordan man kan sætte en stopper for det.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 27. Feb. 1998

By

By

Ellen Lind Jensen

d. 27. Feb. 1998

Susan Forward er amerikansk psykoterapeut, fra hvis hånd vi kender 2 danske titler: Mænd som hader kvinder & kvinderne som elsker dem, 1987 samt Ud af skyggerne, 1990. Ligesom disse handler den nye titel om at korrigere sin adfærd i forhold til andre personer, som har en følelsesmæssig klemme på en. Følelsesmæssig afpresning hedder det. Titlen siger meget om, hvad der menes med det begreb. 1. halvdel af bogen afdækker, hvad afpresningen består af i alle dens facetter. Den kan være direkte og truende eller camoufleret og raffineret. 2. halvdel er konkrete anvisninger på, hvordan man trin for trin frigør sig. Man skal undgå at komme i defensiven. Man skal være forberedt reaktionerne og kunne håndtere dem hensigtsmæssigt. Forfatteren skriver på sit erfaringsmateriale som terapeut, hvilket udmønter sig i et væld af historier om Allan og Liz og Charles og Jo... De er med til af gøre læsningen let og underholdende. Men jeg mener, stoffet kunne være formidlet på den halve plads. En populær selvhjælps-psykologi i den bedre ende af skalaen. Kan bruges på linie med den strøm af lignende bøger, vi har set de sidste 10-15 år.