Efterladte digte

Det er desværre altid svært at formidle lyrik til andre end vante lyriklæsere. Denne samling kan måske formidles via sit relativt letforståelige og humoristiske lyriske antrit.

Emilio Alvarez (1892-1952?). Må indrømme jeg aldrig har hørt om denne digter fra Galicien, og jeg er ikke klogere efter at have "googlet" ham. Jo, jeg lærer, at Galicien er "en selvstyrende enhed i det nordvestlige Spanien", tak Wikipedia. Samlingens forord, der er signeret Manuel Blanco og dateret 1974 røber intet om digterens identitet, men denne Manuel Blanco er tilsyneladende overdraget samlingen. Og mystikken breder sig, da Blanco skriver: "Lad os sige jeg har levet hans liv og tænkt hans tanker, og lad os sige, at jeg en tid var Emilio Alvarez". Men al mystik til en side. Digtene "skryder" højt og humoristisk. Omdrejningspunkt for de humoristiske "lige ud ad posen" digte er hverdagslivet i Galicien før den spanske borgerkrig. Og efter læsningen forstår man, hvorfor bogens bagside-flap er prydet af en mand trækkende et æsel. Netop æslet er et ledemotiv i mange af digtene. Det unge digter-jeg vækkes af moderen i stalden, hvor han sover sammen med æslet. Men der er også tyrefester, hvor digter-jeg'et, for gammel til på spansk macho-vis at løbe foran tyrene, tørt konstaterer: "Den modigste/ og den dummeste/ er ham/ der bliver stanget i røven/ og må trøstes af sin mor".

Kan ikke umiddelbart finde nogen at sammenligne med.

Humoristisk digtsamling med en snæver målgruppe. Kræver og fortjener formidling.

Read the full assessment