Books / fiction / roman

Efterliv


Description


En symbolladet fortælling om en søn og dennes far, der mødes og skilles i et forunderligt tidløst univers.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 21. Oct. 2011

By

By

Poul Flou Pedersen

d. 21. Oct. 2011

Til læsere, som ikke er bange for at give sig i kast med ny, dansk eksperimenterende prosa.

I den nyeste serie af hæfter fra Jorinde & Joringel optræder der også prosatekster, og i det karakteristiske A5-format udgives således Carsten Müller Nielsens kortroman, Efterliv. Det er en stærk symbolladet fortælling om en søn og dennes far, der mødes og skilles i et forunderligt tidløst univers. Drengen er historiens fortæller, som aldrig antyder, hvorfor hans mor eller andre søskende ikke er nærværende, hvis de da overhovedet eksisterer. Den navnløse dreng ankommer en dag med toget, og hans far venter ham på stationen og følger ham hjem til sit hus, som ligger langt fra alfarvej. Tilsyneladende er faren en ikke-person, for faren og sønnen gemmer sig, når postbuddet, som åbenbart godt kender adressen, kommer med førstedagskuverter. Blandt temaerne i den lille fortælling, der dog på titelbladet angives til at være en roman, kan nævnes far-søn forholdet, virkelighedsopfattelse, fornemmelse af tid, forløsning og frigørelse.

Carsten Müller Nielsens fortælling giver mindelser om fx Jon Fosses Andvake, der også har tilsvarende forunderlig og uhåndterbar stemning.

En stemningsfuld og symbolladet kortroman om en far og søn og deres møde og afsked.