Efterveer

Efter endt læsning af denne glimrende komponerede roman, måtte jeg konkludere, at kærlighedens glød, hengivelse og styrke for bogens personer er lig med en våd klat på lagenet. Eybens roman erkapitelopbygget omkring et persongalleri med indbyrdes vekslende konstellationer: Marianne og Sigurd, Holger og Helle, Marianne og hendes mor, Helle og Joe o.s.v. Fælles for både mænd og kvinder erde brudte ægteskaber, de halvhjertede forhold, flugten ind i alkoholisme, delebørnene. For Marianne, der dog vil høre sammen med nogen og ønsker at holde fast på den halvfede, slikspisende,storpralende intellektuelle Sigurd er prisen at hun må udholde hans bare sure tæer og hans fraværende neglepilleri under deres fælles TV- og aftenspisehygge. Hun, derimod, er bange for at vise sigfor ham uden øjen-make-up. Læseren lærer alle personer godt at kende. Beskrivelsen af mændene er grumt afskyvækkende, og kvindestyrken er reduceret næsten til 50er-niveau. Det er en god roman.Blændende skrevet,underholdende, letlæst og meget morbid. Den appellerer efter mit skøn til en endnu bredere læserskare end Trivselsår, 1978, og Dengang, 1979.

Read the full assessment