Eileen Dunlop er 24, aparte og ensom. Bag sin akavede fremtoning har Eileen hemmelige sider, som bliver vakt til live ved mødet af en mulig ven. Ildevarslende og mørk roman for dem, der sætter pris på det psykologiske spil mellem mennesker.
Vi er i New England i 1964, hvor Eileen arbejder i et ungdomsfængsel, bor i en svinesti med sin af alkohol invaliderede far, spiser dårligt og skyller efter med faderens gin. Hun hader sit liv og drømmer om at flygte til New York, samtidig med at hun stalker en af vogterne i fængslet og fantaserer om at gøre det af med sin far. Da Eileen endelig møder en, der vil være ven med hende, bliver hun både smigret og tiltrukket af den anden kvindes skønhed, elegance og vid. Men den anden rummer en galskab, der ikke står tilbage for Eileens egen, og hvor langt vil Eileen egentlig gå? På dansk findes også Mit år med ro og hvile af forfatteren.
Eileen er et originalt bekendtskab, kynisk, distanceret og bizar, som hun er. Fortællestemmen er mørk og indtrængende, og først meget sent går det op for læseren, hvor handlingen er på vej hen. Genremæssigt er romanen hverken rendyrket domestic noir eller psykologisk spænding, men et sted midt imellem.
Med denne roman skriver Ottessa Moshfegh sig ind i feltet mellem amerikanske forfattere som fx den klassiske Patricia Highsmith og den nutidige Shirley Jackson Mit år med ro og hvile.