Books / fiction for children / roman

Einstein danser tango


Description


Vennerne Einstein og Villy savner et godt job, så de beslutter sig for at åbne en tango-danseskole. Der er dog lige et par forhindringer, der skal løses først: 1: De har ingen penge. 2: De har ingen danselokale og 3: De kan ikke danse tango. Der skal dog mere til at bremse de to.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 23. June 2014

By

By

Jesper Holtoug

d. 23. June 2014

Letlæsningsbog om drengen Einstein og hunden Villy, der er er arbejdsløse og mangler et job. De starter en danseskole for "lidt øvede". Einstein og Villy er selv dårlige til at danse, men de regner med at aflure de nødvendige danse-tricks, og så går resten nok af sig selv. Sjov oplevelse for skøre mennesker mellem 9-10 år - og voksne med.

Hovedpersonerne drømmer om let tjente penge. De starter på en god idé, men de ved ikke noget om dans, og de har ingen penge. De fusker uden det rigtigt skader nogen, men kan man starte en tango-danseskole uden at kunne danse tango og uden at have danselokaler? Bogen er lavet af Oscar K. og Dorte Karrebæk, som har lavet mange andre skrupskøre historier, fx Børnenes bedemand og De tre. Denne er den 3. i serien om Villy og Einstein, og der lægges op til flere.

Afsindig sjov og virkelig skør bog om et par venner og platugler, der er fulde af humør og gode idéer, men også dovne, loose og ret teenage-agtige.

Ingen andre minder om Oscar K. og Dorte Karrebæk - de er helt og aldeles sig selv. I øvrigt er de også i en klasse helt for sig selv. Historierne om Villy og Einstein kan minde om kult-serien De tre af samme makkerpar.