52 digte af forfatterne Emily Dickinson, Robert Frost, Adelaide Crapsey og Jim Knowles. Forfattere der alle har tilknytning til staten Massachusetts. Til de særligt interesserede i amerikansk lyrik.
Staten Massachusetts har fostret flere store forfattere. I denne bog er eksempler på nogle af dem. "Elementære digte" indeholder 52 digte af Emily Dickinson, Robert Frost, Adelaide Crapsey og Jim Knowles. Digtene er udvalgt og oversat af Niels Kjær. Digtene i bogen præsenteres både på engelsk og oversat til dansk. Bogen indeholder billeder.
Af digterne i bogen er det klart Emily Dickinson og Robert Frost, der er de mest kendte og som fremstår stærkest. Det er svært, udfra digtene, at få øje på staten Massachusetts, bortset fra i en hvis samklang i naturbeskrivelserne. Men formmæssigt er det interessant at se hvordan den stramme og ordfattige form udvikler sig fra Dickinson i det 19. århundrede og frem til Knowles i det 21. århundrede.
Emily Dickinson er tidligere udgivet i På min vulkan. De andre forfattere har ikke før været oversat til dansk.