Film / fiction / krimi

Elevator til skafottet


Description


Julien Tavernier har planlagt det perfekte mord og rydder sin chef ad vejen for at bane vej til dennes smukke hustru. Men en undselig detalje sætter ham fast i en elevator, mens hans bil stjæles af en ung mand, som under hans navn begår dobbeltmord!

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 10. Jan. 2011

By

By

Ulrich Breuning

d. 10. Jan. 2011

Louis Malles Elevator til skafottet fra 1958 er en stilbevidst thriller noir, som henvender sig til det store krimipublikum i almindelighed og yndere af franske film i særdeleshed. Men størst er måske interessen hos et filmhistorisk orienteret publikum, der vil værdsætte referencer og tidstypisk atmosfære.

Julien Tavernier har planlagt det perfekte mord. Den tidligere faldskærmsjæger og fremmedlegionær rydder sin chef af vejen for at bane vej til dennes smukke hustru. Men en undselig detalje sætter ham fast i en elevator, mens hans bil stjæles af en ung mand, som under hans navn begår dobbeltmord. Julien anklages for mord, som han aldrig har begået. Men morder er han jo! Louis Malle (1932-95) har begået mesterværker i flere genrer og haft karriere i både hjemlandet og i USA. Denne film er interessant ved tidsmæssigt at ligge på grænsen til den nye bølge. Den peger stilmæssigt frem mod Truffauts Ung flugt, 1959 og især Godards Åndeløs, 1960, men også tilbage mod Dassins mesterlige og skelsættende gangsterdrama Guld på gaden, 1955.

Filmens skæbnetunge weltschmerz med eksistentialistisk filigran og henvisninger til krigene i Indokina og Algeriet er så tidstypisk fransk som Sartre og Camus. Mens plot og persongalleri er i familie med mester Hitchcocks univers.

Bestemt en film, der kan anbefales for filmbuffs med sort/hvid celluloid i årerne. Men som værk er filmen uegal. Bedst er skildringerne af klaustrofobien i elevatoren. Og Miles Davis har skrevet underlægningsmusikken.



Information and editions