Eliksir : digte

Det er vanskeligt at finde et gennemgående tema eller motiv i Morti Vizkis syvende digtsamling. Der tales ikke ét sted fra, men med mange forskellige stemmer og med en stadig associerendeskriven, der ikke lader sig fiksere i en alt for entydig mening eller betydning. Teksterne konfronterer dog hyppigt kærligheden og den ungdommelige uskylds livsform med magtens og konformitetensstivnede former, hvadenten det sker i ekspressive vendinger, eller som her i en mere intim henvendelse til et du: 'det her kan du aldrig lære videre/ for det er skrevet til dig/ og ikke til dinmagt for alverden'. Som digtene tager parti for fantasien, mysteriet og drømmen betjener de sig tilsvarende af en legende og lystfyldt omgang med sproget. MV vrider i sine digte sproget af led -ofte på grænsen til det uforståelige - for at kunne skrive sig fri af logikkens og fornuftens spændetrøje. Lidt for ofte er det dog som om digtenes sproglige opfindsomhed bliver et mål i sig selv,der står i et omvendt forholdtil den indsigt og erkendelse de skaber. Det sproglige festfyrværkeri er bragende flot, men fuser alt for hurtigt ud og efterlader læseren med skuffede forventninger.

Read the full assessment