Books / fiction for children / romaner

Elvernes land


Details


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Description


Fantasy. Den unge mystiske krigerkvinde er med sin hær på vej mod elverfolkets land. Men elvernes land er omgivet af et magisk skjold.

Periodica

The article is a part of

The articles in  are frequently about

Articles with same topics

In


Articles

All registered articles grouped by issue

...

...

...

...

...


Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 23. Feb. 2001

By

By

Erik Boas Pedersen (skole)

d. 23. Feb. 2001

Elvernes land er 2. og afsluttende del i Dragonlanceserien, Sjæle-krøniken. De begivenheder, som 1. del, Dragernes tid satte i værk, samt en hel del flere, udvikler sig til et voldsomt og altomfattende drama om at beherske den opdigtede verden, historien udspiller sig i. Kampene mellem elvere, drager, ogrer, mennesker og en række mere specielle, opdigtede væsener, og især alle de mange bagvedliggende overvejelser, rænkespil, heksekunster og trolddom ender med at menneskene ikke overraskende underlægger sig det ganske univers. De mange sideordnede forløb, den kolossale ophobning af detaljer, det formfuldendte, ridderlige, ret omstændelige sprog og endelig den noget oppustede deltagerliste pakker desværre den egentlige og grundlæggende historie - måske den med elverkongen Silvanoshei og den unge Jeanne D'Arc-lignende frelserfigur Mina? - ind i tågede og i længden ikke ganske overskuelige eller overbevisende begivenheder, som man som læser heller ikke altid har fornemmelsen af at forfatterne helt har styr på. Måske er serien derfor væsentligst tiltrækkende for de trofaste Dragonlancelæsere fra ca. 8. klasse. Smuk og karakteristisk forside mage til første binds.


The libraries' assessment

d. 23. Feb. 2001

By

By

Vera Jensen

d. 23. Feb. 2001

Dette er fortsættelsen til Dragernes tid (2000). Vi befinder os i en fjern mytologisk fortid, en turbulent tidsalder hvor mennesket deler magten med elverfolk, drager, dracoianere og troldmænd. Den unge mystiske krigerkvinde Minna nærmer sig grænsen til elverfolkets land, som er beskyttet af et magisk skjold. Minna har mange fjender, men hun er beskyttet af sin Gud, der har udstyret hende med særlige evner. Det er en spændende, gennemarbejdet og velskrevet fantasyhistorie. Stilmæssigt og fortælleteknisk adskiller den sig på ingen måde fra det første bind. Weis og Hickman er et habilt forfatterpar, der med deres omfattende forfatterskab har skabt en spændende og interessant fantasy-mytologi, og de har uden tvivl skelet kraftigt til Tolkiens berømte epos om Ringenes herre. Henvender sig til unge fra 12 år og opefter.