Books / fiction for children

Emma. Bind 2


Description


Tegneserie. Om den velhavende rigmandssøn William, der forelsker sig i stuepigen Emma. Det ligner umulig kærlighed, da den slags ikke er velset i 1800-tallets London.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 26. Sep. 2008

By

By

Vera Jensen

d. 26. Sep. 2008

Bogen henvender sig til unge fra 12 år og vil også kunne interessere voksne. Den appellerer især til folk med interesse for manga og graphic novels.

Det er ikke nogen typisk manga-bog af flere grunde. Først og fremmest skildrer den en ung husassistents liv i Victoria-tidens London. Dernæst er tempoet i handling og billedsekvens mere roligt og dvælende, end vi er vant til i mangauniverset. Albummet giver sig virkeligt god tid til at lade handlingen folde sig ud og give læseren et indblik i personernes indre. Stregen er enkel, pertentlig og præcis. Sidelayout'et er roligt med adskilte regelmæssige billedrammer i varierende formater. Klippe- og zoomteknik er forbilledlig med et flot, filmisk billed-flow, og billederne fortæller ofte historien uden brug af tekst. Her er også en flot udnyttelse af raster, skraveringer og lys/skyggevirkninger. På trods af sin japanske oprindelse virker albummet meget europæisk, når man ser bort fra mangagenrens spidse ansigter med store øjne. Bogen virker også meget researchet og gennemarbejdet, hvad angår lokaliteter, interiører og klædedragter i datidens London.

Albummets målgruppe vil måske også synes om andre romantiske mangaserier som Ken Akematsus Love Hina og Kang Won Kims I.N.V.U.. Disse albums har dog ikke den samme stemningsfulde dybde som Emma.

En meget flot manga med følelser, stemninger samt en interessant hovedperson. Den enkle streg og den melankolsk/romantiske historie går op i en højere enhed.



Information and editions