Emma

Jane Austens skælmske sæderoman Emma, 1816 er elsket læsestof i den angelsaksiske verden. Og når BBC præsenterer en fire episoders pragtproduktion af en miniserie (2009), der respekterer bogens tone, sprog og ånd, er der tale om tv-dramatik for det brede, anglofile publikum, der værdsætter elegante forviklinger i smagfulde, historiske interiører. Og eksteriører, der fotogent indfanger årstidernes skiften. Kan formidles som en illustration af romanen.

Emma Woodhouse er en køn og opvakt pige. Med et sikkert blik, mener hun selv, for at føre de rette personer sammen. Emma er en ægte Kirsten Giftekniv, som dog i sin velmenende iver er ved at forkludre lillesamfundets kærlighedskabale. Som dog til sidst skønt går op. Fordi Emma selv efter megen besvær finder sin udkårne. Der har stået parat hele tiden!.

Jane Austens forfatterskab har ganske som Charles Dickens' ditto leveret godt stof til de levende billeder. Persongalleri, kostumer og tidsbillede er simpelthen filmisk. Og der kommer hele tiden nye bud. Emma er ingen undtagelse. BBC har en version fra 1972, og Douglas McGraths spillefilm fra 1996 med guddommelige Gwyneth Paltrow er en sand perle. Men i denne 2009-version kan Romola Garai så sandelig også kunsten at le og surmule i rigtig dossering. Ang Lees fine Fornuft og følelse, 1995 er også et godt bud på en fremragende, velspillet Jane Austen-filmatisering.

Hvis man kun skal have én Emma på filmhylden, må 1996-versionen stadig anbefales. Men 2009-udgaven er absolut seværdig.

Read the full assessment