Books / fiction for children / sjove bøger

Emmy - den fedeste sommer - or not


Description


Sommerferien står for døren. 13-årige Emmy får arbejde i det lokale friluftsbad. Da hun og storebror Martin skal være alene hjemme i 14 dage, bliver det markeret med en fest, der ender i en kæmpe vandgang.

Reviews (1)


The libraries' assessment

2008

By

By

Ulla Møller

2008

En bog til piger i 10-13-årsalderen som kan lide en sjov bog der (næsten) handler om dem selv, deres familie og venner. Det er en fordel, men ikke et must at have læst de to foregående dagbøger.

Forfatteren er uddannet litteraturhistoriker, men arbejder nu som journalist og forfatter. 13-årige Emmy skriver stadig dagbog. Sommerferien starter med store forventninger til sommerferiejobbet ved det lokale friluftsbad og slutter med en kæmpe vandgang seks uger senere. Emmys mor drager til Paris med Matematik-Mogens og efterlader sine to teenagere Emmy og Martin derhjemme med en fryser der er fyldt op med gryderetter. Ærkefjenden Ditte "bager" på storebror Martin - og omvendt. Da der skal holdes fest i det forældrefri hus får Emmy en god ide, som ikke er så god alligevel. Straffen er hård, også for hård efter min mening, men jeg glæder mig nu til at læse om Emmys oplevelser på dramaefterskolen i Nordjylland. Emmy har et skarpt blik for sine omgivelser og en skarp pen, så det er ikke kedeligt at få lov til at læse med i hendes dagbøger. Læsningen glider rask af sted godt hjulpet på vej af et dansk miljø, en afvekslende typografi og af Sussi Bechs søde tegninger.

Form og indhold minder bl.a. om serien Allys liv. Bøgerne ligner også Gahrtons og Unenges fornøjelige bøger om børn og unge og deres venskaber.

"Chick lit" for de yngste teenagere. Emmys dagbøger har deres naturlige plads på hylderne med tøsebøger, hvor de sjældent vil få lov at stå hjemme ret længe ad gangen.