Books / fiction / roman

En ambitiøs kvinde


Description


To veninder med meget forskellig social baggrund arbejder i Londons finanssektor sidst i 1980'erne. Både privat og professionelt får deres beslutninger og handlinger vidtrækkende betydning - som sommerfuglens vingeslag i moderne kaosteori.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 4. Dec. 1998

By

By

Birgitte Bornæs

d. 4. Dec. 1998

Romanen annonceres som en moderne version af Forfængelighedens marked, som opr. udkom i 1848. Omdrejningspunktet er kaosteori (en sommerfugl flakser med vingerne og der kommer jordskælv i Kina), kombineret med finans- og forsikringsmarkedet, karrierekvinder og -mænd og deres ambitioner. Sex og grådighed efter dyrt outfit, og overophedet optimisme i slutningen af 1980erne - idyllens endeligt. Bogen foregår i England og centrerer sig om to karrierepiger og veninder: Becky, fra meget små kår, charmerende og grusom, og Tess, en pæn pige fra landsbyens velhavende højborgerlige miljø. De stræber begge med meget forskellige midler efter succes og penge, men hvor langt vil de gå i ærgerrighed efter deres mål? Hvor meget vil de sælge? Er rige finansmænd lykkelige og sikre? og hvor hadske kan deres hustruer blive, hvis deres ønsker til livet ikke opfyldes? Bogen er virkelig velskrevet og både underholdende og meget morsom. Satiren balancerer ofte mellem sæbeoperaen og det deprimerende desillusionerede. Den rappe satire undersøger, hvordan man mister sin sjæl i jagten på profit og andel i jetsettets morskab, hvordan kynisk beregning og falske smil trives i venners lag, og hvor hurtigt man er out. Dermed balancerer bogen også på kanten af karikaturen. Af forfatteren er i 1998 oversat Den fuldkomne kærlighed.


Politiken

d. 22. Jan. 1999

By

By

Susanne Bjertrup

d. 22. Jan. 1999