En egen flok

En gravhund føler sig ensom og anderledes. Mon den kan finde en ven, der kan lide de samme ting? Eller er det bedste i virkeligheden at finde en ven, der ikke er præcis som én selv? En varm og humoristisk billedbog om det smukke ved venskaber, og hvordan vi ikke behøver være ens for at være venner. Fra ca. 4 år.

Gravhunden forsøger at være som de andre, den vil så gerne være en del af flokken. Den tager halsbånd på og går i parken, men det er svært at passe ind. Gravhunden kan godt lide krydsord og en god kop kaffe, de andre hunde løber rundt på fire ben og snuser hinanden bagi. Den opgiver at finde én som den selv og går hjem igen. En puddelhund banker på; den så gravhunden i parken og blev nysgerrig. Pudlen er ikke ligesom gravhunden, den er nærmest hyperaktiv og meget glad. De to finder på en masse ting, de begge kan lide.

Skøn, varm og humoristisk billedbog. Tegningerne er stregtegninger i gråtoner og enkelte røde og brune elementer (fx det røde halsbånd). Hundenes ansigtsudtryk er virkelig sjove, og illustrationerne viser alle nuancerne i hundenes personligheder. Teksten består mest af gravhundens indre monolog, fx en meget morsom peptalk inden den går ind i parken, og samtalen mellem de to hunde hjemme i lejligheden. Tilsammen oser tekst og billeder af humor og varme.

Man må ikke spise sine klassekammerater er ligeså humoristisk, men med en lidt anden vinkel på at være anderledes og have svært ved at passe ind.

Read the full assessment

Vidunderlig allegori om venskab formidler den velkendte følelse af, at alle andre hygger sig sammen, uden at man selv er en del af fællesskabet. Skal man ændre på sig selv for at få venner, og behøver...

Read review