Books / fiction / roman

En ensom ulv


Description


Livet for Peter og Ulla har stået stille i 2 år, siden deres søn blev dræbt af en spritbilist. Da Peters far dør, finder han en revolver samt finder ud af, at faderen var aktiv under besættelsen med likvidering af stikkere, og Peters liv skifter retning.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 31. May 2011

By

By

Per Drustrup Larsen

d. 31. May 2011

Interesserede og nysgerrige læsere af danske debutanter, som forlaget har præsenteret en del af de seneste år, er de oplagte læsere til denne roman, der lanceres som en krimi, men i højere grad er en bog om en mand i en eksistentiel livskrise og med andre temaer. Formidles med disse vinkler og ikke som krimi.

Forfatteren er lærer og debuterer som skønlitterær forfatter med romanen om Peter, der er gift med Ulla. Siden deres voksne søn 2 år tidligere blev dræbt af en spritbilist, er deres liv på alle måder gået i stå. I begyndelsen dør Peters far, og han opdager under oprydningen, at faderen har likvideret stikkere under besættelsen og finder hans pistol. Det får Peter til at skifte fokus, og da han samtidig møder en anden kvinde, bliver bogen til en roman om identitet, midtlivskrise, retfærdighed og selvtægt. Historien, der ikke alle steder virker helt overbevisende, og som ender noget åbent, fortælles i meget korte sætninger, der gør, at bogen virker som "at læse en film". Stilen er helt gennemført og virker på én gang både dramaskabende og i længden irriterende.

Temaerne retfærdighed, hævn, selvtægt og livskrise er kendte fra andre bøger, men umiddelbart kommer jeg ikke på sammenlignelige bøger.

Uden at være et mesterværk, er der tale om en udmærket debutroman med lovende takter og med en historie, der vil fange en del læsere med sin historiske baggrund og temaer om hævn og retfærdighed. Stilen med meget korte sætninger bidrager både til dramatikken og forstyrrer læsningen noget.