Books / fiction for children / roman

En forhekset vinter


Description


Heksene Sukkerært og Pumpernikkel er søstre, men meget forskellige. Vinteren igennem oplever de mange sjove og farlige ting, og det er ikke alting trylleformularer kan redde.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 14. Jan. 2011

By

By

Tove Delica

d. 14. Jan. 2011

Hyggelig oplæsningsbog for børn fra 5-9 år.

Den uhyre produktive forfatter har siden 2000 skrevet børnebøger i rigtig mange genrer, senest Dragen med jerntungen : folkeventyr fra Østeuropa. Her følger vi de to hekse Sukkerært, der har det hyggeligt og ordentligt i sin varme hule, og hendes søster Pumpernikkel, der er en livlig, fræk og impulsiv sjæl. Det er vinter med høj sne. Pumpernikkel kommer dagligt på besøg hos Sukkerært og hver gang sker der ulykker og tryllekunster, som ikke er så heldige. Alligevel ender det med, at Sukkerært indser, at hun ikke kan undvære søsteren. Historien er ligefremt og muntert fortalt, med sjove udtryk som gamle dildagurk, huletudse og slappe lampeskærm. Lidt drama er der også, da heksene ikke kan finde hjem pga. sne. Ind imellem er der anvisninger på, hvordan man sammen med den voksne kan lave nogle af de ting, heksene sysler med: fastelavnsris, uglesmåkager osv. De enkle lidt naive tegninger passer fint til teksten.

Bogen føjer sig fint i rækken af bøger om små væsner i et minisamfund som fx Skafte Jespersens om Troldepus og Dyrhauges om Ole og Koglefolket, og vi ved at børnene elsker dem.

Hyggelig og underholdende til en lille oplæsningsstund.