Books / fiction / roman

En magisk aften


Description


Det var bare en fjollet leg, hvor man skulle nævne fem personer - levende eller døde - man gerne ville spise middag med. På Sabrinas 30-års fødselsdag går ønsket på magisk vis i opfyldelse, da middagen bliver til virkelighed. For alle, der kan lide bittersøde romancer.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 20. Oct. 2023

By

By

Maria Sjøblom

d. 20. Oct. 2023

Det var bare en fjollet leg, hvor man skulle nævne fem personer - levende eller døde - man gerne ville spise middag med. På Sabrinas 30-års fødselsdag går ønsket på magisk vis i opfyldelse, da middagen bliver til virkelighed. For alle, der kan lide bittersøde romancer.

Da Sabrina sætter sig til bordet ved sin 30-års fødselsdagsmiddag, er bordet fyldt med mennesker, der har haft stor betydning for hendes liv. I forhold til Audrey Hepburn er det måske ikke sådan helt konkret, men mere at Sabrina altid har været fan af de gamle, romantiske film. Sabrina er gledet væk fra sin bedste veninde, Jessica, der har fået mand og børn - alligevel er hun den omkring bordet, der kender Sabrina allerbedst. Sabrinas far, Robert, stak af da Sabrina var lille, men han har også en vigtig plads at fylde ved bordet. Her sidder også hendes universitetsprofessor, Conrad og Sabrinas mistede kærlighed, Tobias. Samtalen omkring bordet bliver et sårbart gensyn med fortidens sorg og uafklarede mønstre.

Fin og anderledes romance, som både rummer sorg og det romantiske. Rebecca Serle har tidligere skrevet Fem år senere, som også leger med tidsbegrebet, og det fungerer også fantastisk her. Selvom selve præmissen kan virke lidt underlig til at begynde med, bliver fortid og nutid vævet sammen på fornemste vis.

Du vil også kunne lide Alexandra Potters En ny chance.