Film / fiction / stumfilm med underlægningsmusik

En moderne Eva


Description


En smuk danserinde og to mænd der begge bliver betaget af hende. Det udvikler sig til et trekantsdrama der kulminerer i de brutale bjerge!

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 7. Aug. 2020

By

By

Jacob Holm Krogsøe

d. 7. Aug. 2020

Den smukke danserinde Diotima bliver midtpunktet i et trekantsdrama der kulminerer i de smukke og barske bjerge. Klassisk stumfilm fra 1926 - til dem med interesse i filmhistorie og mere specifikt subgenren "bjergfilm".

I den smukke prolog ser man danserinden Diotima (spillet af selveste Leni Riefenstahl i hendes debut som skuespiller) danse foran havet, der er bølger og drama. Dermed bliver prologen et forvarsel for filmens dramatiske handling, hvor to mænd, Karl og Vigo, begge bliver forelsket i Diotima. Det får store konsekvenser for de to mænd, da de havner i en snestorm i de høje bjerge! Filmen er den mest kendte af filmskaberen Arnold Fancks serie af "bjergfilm", som han lavede i perioden 1920-1941. Han har både skrevet manus og instrueret. Filmen er leveret i en nyrestaureret version.

En meget smuk film, hvor naturen, og specielt bjergene, bruges som bagtæppe for handlingens drama. Selv i dag fremstår filmen, rent visuelt, meget imponerende og man ser tydeligt hvorfor Arnold Fanck var en vigtig skikkelse i den tyske filmindustri i tiden op til 2. verdenskrig. Et meget fornemt billedesprog spækket med symboler.

Tyske stumfilmsklassikere som NosferatuDr. Caligaris Kabinet (Tyske tekster) og Dr. Caligaris KabinetTyske stumfilmsklassikere som Nosferatu (Tyske tekster) og .