En bog om at opnå en nemmere hverdag på en nem måde. For læsere som søger praktiske råd til at omdanne kaos til balance.
Forfatterne Jean Hausgaard-Olesen og Mette Bundgaard formulerer: "Kender du følelsen af ikke at have nået det du skulle, når arbejdsdagen er slut - ikke bare en enkelt dag, men næsten alle ugens dage? Så er det på tide at gøre noget ved det." Forfatterne skriver at arbejdshukommelsen og tiden er de vigtigste parametre i dagens videnssamfund og at de begge skal optimeres, hvis man skal lykkes med en nemmere hverdag. Den nemme hverdag er hvor der er tid, overblik og ro. Med overskrifter som: Afbrydelser, gør det nu - beslut eller afslut, hold fokus og vær effektiv, orden og struktur, gode e-mails osv. peger forfatterne på udfordringerne og giver enkle og praktiske råd til positive forandringer. Om fx at tjekke e-mails i stedet for at behandle disse, skriver forfatterne, at man derved belaster hjernen, bliver slave af sin indbakke, afbryder sig selv midt i andre arbejdsopgaver m.m. Her rådes til, at man tager sig tid til sine e-mails og håndterer dem ved enten at beslutte eller afslutte, allerede den første gang man læser e-mailen.
En vellykket bog i et lettilgængelig sprog. Bog vil være en god støtte til læseren som ønsker overskud midt i travlheden, hvor planlægning og prioritering er nøgleord.
En anden selvhjælps bog er: 53230628 Skru op for livet. Her er også inspiration og råd at hente, hvis man vil lykkes med hverdagens udfordringer.