Spanieren Alfonso Font er kendt for to-bindsudgaven af Stjernernes fange (1984). Nu er han her meden ny science fiction-serie, denne gang i farver. - C og K er hovedpersonerne, og initialernestår for Clarke og Kubrick to navne, der øjeblikkeligt signalerer science fiction. Albummet indeholder seks korte historier, der har det fællestræk, at C og K hyres til et eller andet farefuldt jobi rummet, som ingen andre vil have. Historierne har alle en morsom pointe. C og K er rummets uheldige helte, og deres utrolige eventyr ender altid på en anden måde, end de havde forestillet sig. -Det er et veltegnet og underholdende album. Font har en overlegen og suveræn streg, og den økonomiske, afstemte farvelægning klæder tegningerne. Persontegningerne minder en del om Girauds streg.Font har en stor visuel fantasi, og her er flotte panoramaer af rumskibe og ekstraterrestriale landskaber. Seriens ironi får en til at tænke på Linda og Valentin, hvor sidstnævntes karaktertræk harmeget til fællesmed C og K's. Albummet er en lille perle inden for den humoristiske science fiction. Moderne science fiction tager tit sig selv for alvorligt, men her fortælles om rummets farermed et lunt glimt i øjet. For børnebibliotekets ældste lånere.