Books / fiction / roman

En plet på kitlen : kriminalroman


Description


Krimi. En journalist forsøger at afdække historien bag en ensom afdød, men sætter snart gang i begivenheder som afslører mulige skumle netværk bag kynisk handel med organer.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 24. Apr. 2020

By

By

Carsten Güllich-Nørby

d. 24. Apr. 2020

"Er der nogen gode døde i dag?" Sådan spørger journalisten Wilhelm Møller ofte sig selv, når han skimmer avisernes jubilæer og dødsannonce i jagten på en god historie. Da han forsøger at afdække historien bag et ensomt dødsfald sætter han gang begivenheder og en kriminalgåde, han slet ikke forventer. For dig som læser krimier fra danske miljøer.

Erik Holsted Hansen er navnet på den afdøde, hvis dødsannonce fanger Wilhelm Møllers blik denne formiddag, uden han rigtig ved hvorfor. Wilhelm havde længe haft en ide om en artikelserie om mennesker som dør tilsyneladende alene og ensomme. Han vælger at påstå, han har relationer til den afdøde for at afdække, hvem Holsted Hansen var, og hvorfor og hvordan han døde. Skjuler der sig bag den triste dødsannonce mon andet og mere end ensomhed? Og hvorfor lyder en telefonsamtale om sagen mellem fuldmægtig Nederstrøm og overlæge Svendsen så mystisk og urovækkende, da de taler om Wilhelm Møllers interesse i dødsfaldet. Her indleder Nederstrøm samtalen med ordene: "Jeg har haft besøg i eftermiddag af en person, som var beslægtet med én af vores afdøde!" Hvilke skumle netværk arbejder sammen og foregår der uhyggelig kynisk organhandel? Klaus Wilmann debuterer skønlitterært med denne krimi.

Velskrevet, spændende, overraskende og underholdende krimi-debut.

Om organhandel fx også Lig bløder ikke.