På slottet mangler kongen en rigtig ridder til at klare alle problemer i kongeriget, men hvordan får han fat i en sådan? Letlæst eventyr for børn fra 2. klasse, der mangler en sjov frilæsningsbog.
Efter lang tid uden ridder på kongslottet flytter en flot og perfekt ridder ind. Han ejer en skinnende sølvrustning og den smukkeste hvide hest. Fordi han er så perfekt og er så ventet, får han alt, hvad han ønsker sig. Da det endelig gælder, og kongen beder ridderen om hjælp, er han travlt optaget og har ikke tid. Nu har kongen fået nok! Men på slottet er der måske én, der kan hjælpe kongen i sin nød? Det er forfatterens andet eventyr, der hører til serien "Carlsens stibede". Bogens omslag viser kongen, der spejder efter en ridder.
Eventyret er let at læse og er en oplagt sjov frilæsningsbog, når du er mellem 8 og 10 år.
Forfatteren har også skrevet et andet humoristisk eventyr Skøn, køn, dromedar.