En skånsom død

I denne lille bog, som er et slags appendix til erindringsværket, skildrer Simone de Beauvoir sin 78-årige mors død. En både rørende og rystende beretning om alderdom og død, om relationerne mellem forældre og børn; og måske først og fremmest et meget nøgternt og forstandigt indlæg i debatten om eutanasi. Var det rimeligt at forlænge livet - og dermed lidelserne - i nogle uger for denne gamle dame, vel vidende at den kræftsygdom, hun led af, var helt uhelbredelig? Simone de Beauvoir refererer meget redeligt sin egen reaktion: for hende havde det været mere smertefrit, hvis moderen var død straks. Men hun undlader ikke at fortælle, at moderen ønskede at leve, betragtede dagene i sygesengen som spildte og hagede sig til de få lykkelige timer, hvor smerte eller morfin ikke havde overtaget. En meget smuk og ubarmhjertigt sandhedssøgende bog, som alle andre end syge og gamle mennesker ville have godt af at læse.

Read the full assessment

Genudgivelse af forf.s bog fra 1965. Den kom i dansk oversættelse i 1971. Skildringen af, hvorledes Simone de Beauvoirs mors liv forlængedes pinagtigt et par måneder, fordi lægerne opererede,skønt hun led af en uhelbredelig cancer, virker stadig stærkt. Bogens problem: Medlidenhedsdrab eller forlængelse af liv (og lidelser) og skal den døende kende sandheden om sin sygdom, er stadigtvedkommende her tyve år efter. Bibliotekerne kan roligt udskifte evt. triste eksemplarer med et frisk. Bogen er gribende ved den varme menneskelighed, hvormed moderens karakter, liv og skæbneforstås, kritiseres og respekteres. Beauvoir skildrer ligeledes stærkt og ægte, den rystelse moderens sygdom og død er for hende selv. Hun slutter bogen med at forsvare de gamle mod denindstilling, der ligger i bemærkningen: Han har alderen til at dø. En tankegang hun bl.a. bearbejder videre i sit store værk om alderdommen.

Read the full assessment