Books / fiction for children / roman

En torn i hjertet


Description


15-årige Mia svigtes af veninden Lisa, og hun har problemer med kærligheden, men hun finder ord for sine følelser ved at skrive et skuespil om en moderne Orfeus og Eurydike.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 26. June 2002

By

By

Jytte Kjær Schou

d. 26. June 2002

Ambitiøs ungdomsbog om tilværelsens store spørgsmål, om livet, døden og kærligheden. Stilen veksler mellem den 15-årige Mias jeg-beretninger og forfatterens beskrivelser af bipersonerne, som fylder meget i bogen, specielt den psykisk syge Helen. Det giver et lidt ujævnt præg, men medvirker til at give de almindelige ungdomstemaer som veninder, jalousi og kærester et dybere perspektiv. Det er en ikke helt let bog for unge fra ca. 13 år, hvor den ydre handlings temaer gennemspilles i det skuespil om en moderne Orfeus og Eurydike, som hovedpersonen skriver. Beskrivelsen af Mias følelser og udvikling er bogens omdrejningspunkt, og hun er både indlevet og originalt beskrevet. Hun svigtes af veninden, der hellere vil dyrke sin kæreste, og hun oplever selv kærlighedens kvaler og glæder. Et tilfældigt møde med en gruppe unge, der dyrker deres musik i en forladt fabrikshal, bliver starten på Mias historie om Orfeus og Eurydike. Det er også her, historien finder sin afslutning, og Mia er blevet mange erfaringer rigere.


The libraries' assessment

d. 26. June 2002

By

By

Karsten Boll (skole)

d. 26. June 2002

Forfatterens 9. bog på dansk - den seneste var Balladen om Sandra Ess (00/49) - er en udmærket, men lidt krævende ungdomsbog pga. den alvidende fortællesynsvinkel, hvor forfatteren springer mellem personernes tanker blot ved afsnitsmarkering. Temaer som personlig udvikling, jalousi, ensomhed og venskab knytter de forskellige personer sammen i handlingen, hvor jalousi over at veninden svigter til fordel for en kæreste får 15-årige Mia til at skrive et skuespil, som først præsenteres i skolen men overflyttes til en nystartet ungdomsforening med opholdssted i en nedlagt fabrikshal. Vi følger Mias udvikling gennem de personlige konflikter med veninden Lisa og den nye kæreste Juan, og ligeledes følges skilsmissepigen Helens psykiske nedtur og kamp for at betyde noget for nogen. Det er de voksne personer, som står svagest i bogen. Sproget er varieret og mundret, og der er meget at tale om, hvis man vælger bogen i forbindelse med fælleslæsning i dansk fra 8. kl. Bogen er ligeledes oplagt til selvlæsning for samme aldersgruppe.