Books / nonfiction

En tur i skoven : guide til familieskovture


Description


Om de danske skove året rundt, ideer til skattejagter og børnefødselsdage i det grønne. Om hvor i de danske skove man må overnatte, hvilke skove der er handicapvenlige mm.

Reviews (1)


The libraries' assessment

2007

By

By

Lars Larsen

2007

En indbydende bog om at tage med familien på skovtur - året rundt. 17 kapitler om at bruge skoven som oplevelsesrum. Det er ikke en guide til de enkelte skove, men en generel inspirationsbog, og de fleste kapitler slutter med en henvisning til at finde lokale oplysninger på biblioteker og websteder. Der er ideer til skovture med madkurv, motionsture og orienteringsløb med og uden GPS. Ideer til at holde børnefødselsdage og andre fester i skoven. Et kapitel handler om naturlegepladser, et andet om at gå på opdagelse og kombinere leg med læring på skovturen. Der er gode råd om at overnatte og tænde bål. I et kapitel om picnic er der ideer til og opskrifter på indhold til madkurven, og i et andet om "skovens skatkammer" er der opskrifter på mad og drikke af skovens bær, frugter og blomster. Teksten er skrevet med et smittende engagement og suppleres fint af mange hel-, halv- og dobbeltsidefotos samt af vignetter med et lille skovdyr. En liste over nyttige adresser, både fysiske og på nettet, og litteraturlister for voksne og børn afslutter bogen. Der er mange bøger om aktiviteter og om hvad man kan finde i skoven. Denne bog er henvendt direkte til familien og kommer let og behændigt hele vejen rundt. Flot forside og dækkende bagsidetekst.