Books / fiction / roman

En velbevaret hemmelighed


Description


61-årige Laurel er sammen med sine søskende ved morens sygeleje. Da hun var 16, så hun sin mor slå en fremmed mand ihjel. Hvorfor? Og hvem var den unge Dorothy i krigsårenes London?

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 10. Apr. 2013

By

By

Annemette Schønberg Johnsen

d. 10. Apr. 2013

Murstensroman med lækker forside, hvis let erotiske signaler ikke skal tages bogstaveligt. Der er mange læsere til denne type gedigen underholdning med gode kvindeportrætter og en familiegåde i en historisk ramme.

Den australske forfatter Kate Morton er med sin 4. roman på dansk ved at etablere sig solidt i udlånet. Også denne gang er temaet afdækning af familiehemmeligheder, og som i En fjern hvisken koncentrerer gåden sig omkring begivenheder under 2. verdenskrig. Dorothys 61-årige datter Laurel vil endelig forsøge at finde ud af hvad der gik forud for den dag, hvor hun som 16-årig så sin mor slå en mand ihjel. Den medrivende historie fortælles i flere spor, mens Laurel sammen med sine søskende er hjemme ved morens sygeleje. I krigsårene følger vi Dorothy, der arbejder som selskabsdame og hendes kæreste Jimmy, og intrigen opbygges mens bomberne falder over London. Bogen er velfortalt og lettilgængelig for et bredt publikum.

Underholdende som fx Binchy, Willett, Shreve og Howard. Lucinda Rileys Orkideens hemmelighed, 2012, er også sammenlignelig.

Spændende underholdningsroman om Dorothy, der prøver lykken i London under 2. verdenskrig. Seks årtier senere er datteren Laurel og hendes søskende samlet omkring morens sygeleje, og nu forsøger hun at opklare gåden om sin mor, der en gang slog en mand ihjel. Bogen vil blive slugt af mange læsere, som vil blive tiltrukket af den appetitlige forside uden tydelige referencer til tid, emne eller sted.


Weekendavisen

d. 7. June 2013

By

By

Louise Windfeld-Høeberg

d. 7. June 2013