Hollandske Eddy De Wind fortæller om sine oplevelser i Auschwitz, hvorfra han i tiden kort efter sin befrielse nedskrev disse erindringer, der nu for første gang udkommer på dansk. For alle, der læser stærke selvbiografiske skildringer.
I 1943 blev Eddy De Wind fra Holland deporteret til Auschwitz sammen sin hustru, Friedel. I lejren boede de i hver sin barak, og tanken om hinandens eksistens styrkede dem i deres kamp om overlevelse. Da russerne nærmer sig lejren, skal den rømmes, og Eddy De Wind har held med at gemme sig og dermed undgå dødsmarcherne. Han bliver i lejren og fortsætter sit lægearbejde, og samtidigt påbegynder han sine optegnelser om de oplevelser, han og Friedel gennemlevede i Auschwitz. De Wind skriver sine erindringer som dokumentarisk roman for at have en anden karakter til at fortælle de uhyggelige oplevelser. Erindringernes udgivelseshistorie gengives i et efterskrift, der også bringer flere fotografier. Sidst i bogen genoptrykkes en artikel fra 1949 af De Wind, hvor han beskriver "lejren som socialpsykologisk eksperiment" og koncentrationslejrsyndromet.
Det, der adskiller Eddy De Winds optegnelser om sin tid i Auschwitz fra mange andre, er, at de er skrevet umiddelbart efter hans frigivelse. Det er en rystende, men også bevægende skildring af menneskelig mod og overlevelsesdrift i et ubegribeligt grusomt system.
En ny, historisk gennemgang af KZ-lejren Auschwitz med kort og foto findes i Peter Langwithz Smiths Dødens bolig fra 2019.