Endnu en tilståelse

I denne nye roman af Robert Cormier møder vi 12-årige Jason, som lige er startet på sommerferien i sin hjemby i USA. På denne dag myrdes en lille 7-årig pige, som J. er gode venner med. J. er den sidste, der har set pigen i live, og mistanken samler sig om ham. Indbyggerne er opskræmte, og politiet og politikerne ønsker en hurtig opklaring. En politimand, som er ekspert i afhøringer, der fører til tilståelser, bliver tilkaldt, og størstedelen af romanen er hans afhøring af Jason. Det slutter med, at Jason tilstår, men samtidig tilstår den rigtige morder, så J. går fri. Men både han og politimandens ry er blevet ødelagt. Det kan forekomme usandsynligt, at en 12-årig bliver afhørt i timevis uden andre voksne til at hjælpe sig. Men selve historiens afdækning af den drevne afhøringsteknik, de psykologiske mønstre hos den afhørte og hos politimanden og de agerendes motiver er overbevisende beskrevet. Som i mange af RCs romaner handler bogen om skyld, ansvar og døden og har en usikker enspænder som hovedperson. Det er ikke nogen let bog, men det nuancerede sprog og skildringen af de psykologiske reaktionsmønstre gør den både læseværdig og "spændende". En melodramatisk slutning skæmmer dog indtrykket en smule. Selvstændig læsning fra 13/14 år.

Read the full assessment

Cormier, der er kendt fra Helte (99/42), Længsel efter ømhed (98/38) og Midt om natten (96/14) beskæftiger sig igen med emnet skyld/uskyld og samfundets opfattelse af det. En 7-årig pige er blevet myrdet, 12-årige Jason var den sidste der havde set hende i live. Ret hurtigt beslutter politiet at Jason er morderen og søger ikke andre løsningsmuligheder. For at afslutte sagen tilkaldes en succesrig forhørsleder, der skal tvinge en tilståelse ud af Jason. Politiet afhører Jason uden andres tilstedeværelse, og ud fra forudsætningen at han er skyldig. Alt hvad der mangler er en tilståelse, og den får de til sidst. En meget stor del af bogen beskriver forhørslederens metoder til at få Jason til at tilstå. Metoder, der er helt urealistiske set med danske øjne. Ind imellem skifter synsvinklen til Jason. Vi ser ikke alene en usikker dreng der vil gøre meget for at gøre andre tilpas; men også en dreng der reagerer på den behandling han udsættes for, og måske ender med at begå mord. Bogen har ikke samme intense spænding som forfatterens andre bøger. Forhørslederens egne problemer og spekulationer fylder meget i beskrivelsen, og vil ikke være vedkommende for en læser, der nok vil identificere sig mere med Jason.

Read the full assessment