"Der spilles energisk på kryds og tværs i et mylder af komplicerede ostinater, rastløse opbrudte trommefigurer på grænsen til frirytmik og travle, myldrende klaverløb, lejlighedsvist afløst af mere stille passager ... Med så mange toner og rytmer det meste af tiden savner jeg nogle kontraster, et dyk ned i substansen og historierne i disse forløb, der i mine øren primært skøjter imponerende af sted på overfladen. Alle numrene lyder stemningsmæssigt forbløffende ens. Specielt når musikken som her kun i ringe grad gør brug af dynamik, pauser, spiller lige på beatet og med få undtagelser bevæger sig i universer, der i deres udvidelser grænser til atonalitet ... Jeg savner lidt at høre de her musikere med bukserne nede om haserne, hvor hver tone har betydning, og er heller ikke vild med det signal, som bandnavnet sender. At potentialet er til stede kan for eksempel høres i Kit Downes-kompositionen Politix".