Music / jazz

Enemy


Details


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Content

Latest edition, musik (cd)

Prospect of K

4:19 min

Race the sun(feat. Ruth Goller)

Fogo

Brandy(feat. Lewis Wright)

Low hanging fruit

Jinn(feat. Lucy Railton)

Children with torches

Ruster

Politix(feat. Chris Montague)

Faster than light


Periodica

The article is a part of

The articles in  are frequently about

Articles with same topics

In


Articles

All registered articles grouped by issue

...

...

...

...

...


Reviews (3)


All about jazz

d. 7. June 2018

By

By

Roger Farbey

d. 7. June 2018

"This eponymously-titled album, replete with canny polyrhythmic compositions, takes a few plays to register in the memory bank, but once it does, it emphatically stays there".


DownBeat

2018 July

By

By

Hilary Brown

2018 July

"Kit Downes and the mad scientists of Enemy have a lot to celebrate. The trio's new eponymous album, featuring the pianist alongside like-minded whiz kids-bassist Franz Petter Eldh and drummer James Maddren, is a success story in experimentation. Enemy dares to test the limits of expectant jazz listeners as much as its personnel during this provocative album-length journey. It's not for the wary ... Enemy is a delight in its intersection of artistry and technicality, but it's more brilliant in its authenticity. Even at breakneck tempos, there's still time to soak in the honesty and vision of a truly cohesive outfit".


Jazz special

Nr. 162 (2018)

By

By

Ole Matthiessen

Nr. 162 (2018)

"Der spilles energisk på kryds og tværs i et mylder af komplicerede ostinater, rastløse opbrudte trommefigurer på grænsen til frirytmik og travle, myldrende klaverløb, lejlighedsvist afløst af mere stille passager ... Med så mange toner og rytmer det meste af tiden savner jeg nogle kontraster, et dyk ned i substansen og historierne i disse forløb, der i mine øren primært skøjter imponerende af sted på overfladen. Alle numrene lyder stemningsmæssigt forbløffende ens. Specielt når musikken som her kun i ringe grad gør brug af dynamik, pauser, spiller lige på beatet og med få undtagelser bevæger sig i universer, der i deres udvidelser grænser til atonalitet ... Jeg savner lidt at høre de her musikere med bukserne nede om haserne, hvor hver tone har betydning, og er heller ikke vild med det signal, som bandnavnet sender. At potentialet er til stede kan for eksempel høres i Kit Downes-kompositionen Politix".