Books / nonfiction for children

Englebogen


Description


Her fortælles historien om engle, lidt om hvordan de ser ud, deres vinger og brændende sværd, og forskellige engle som dødsenglen og skytsengle. Engle hører fx. både til i kristendom og islam, og det kan du læse mere om i bogen.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 23. Dec. 2011

By

By

Torben Bråe Olesen

d. 23. Dec. 2011

En lille fagbog om emnet med tegnede illustrationer for børn fra 6 år ved oplæsning, og selvlæsning fra 9-10 år. Til anvendelse efter interesse og i indskolingen, men egner sig bedst til formidling til få børn ad gangen.

Bogen forsøger at favne begrebet; engle, med udgangspunkt i funktioner, udseende og hvad de kan, ligesom den kommer ind på begrebet skytsengle. Den kommer bl.a. særligt ind på Gabriel i såvel kristendom, som islam. Der er en humoristisk undertone i de enkle sort/hvide illustrationer, men de understøtter også meget præcist tekstens formidling, fakta om de forskellige religiøse vinkler og historier samt myter. At der findes engle, tager bogen, som udgangspunkt, og det er da et friskt bud, når der i en fakta boble står, at engle og mennesker er forskellige arter. Jeg synes bogen er et godt bud til børn mellem 7 og 10 år, så de kan få sat ord på begreberne, og måske begynde at danne deres egen mening. Forsiden passer til indholdet. Dette er øjensynlig den første af i alt 7 bøger der nævnes på bagsiden, bl.a. nævnes her zombiebogen, græske guder og ridderbogen.

Vi har Elisabet Uldall Engle fra 2002 i serien Læs dansk fakta, som er den gode traditionelle let læste fagbog, hvor denne bl.a. via illustrationerne prøver at nå sine læsere på en lidt mere direkte og forpligtende måde, i forhold til fx at reflektere og danne meninger.

En anvendelig let læst fagbog om emnet, der gerne vil klæde sine læsere på med fakta og stof til refleksion.