Englehuset

Fortsættelsen til romanerne Hekseringene og Springkilden, der især handler om kvindeskæbner i en sörmlandsk stationsby 1870-1920, udkommer nu samtidig på svensk og dansk, hvad der tyder på, atbøgerne har fundet deres publikum også herhjemme. De plejer jo også at få fremragende anmeldelser. Nogle af de tidligere hovedpersoner er her i 1930erne og 40erne blevet gamle kortspillende damer,mens nye generationer overtager deres pladser som arbejdere eller husmødre, oplever forelskelse og vaneægteskab, kærlighed og skuffelse. De sociale vilkår er bedre, risikoen for uønskede børn ermindre, boligerne er bedre, men alle har stadig uopfyldte drømme om kærlighed og tryghed, der varer. Det kan være svært at holde rede på alle personerne og deres indbyrdes forbindelser, for iafsnit efter afsnit kommer der nye til, men bortset fra det, er der fortsat tale om en letlæst bog, der både beskriver en blandet flok kvinders liv i hverdagskår og tilspidsede situationer ogsamtidig skildrer udviklingeni byen i 30erne, under krigen med tøjhjælp til Finland og kz-fanger som transitgods fra Norge og endelig i efterkrigstidens velstand. Personligt foretrækker jeg stadigDelblanc's Sörmlandskvartet og Sara Lidman, som giver større litterære oplevelser, men Ekman er god og brugbar.

Read the full assessment