Til krimilæsere, der kan lide spændingsromaner med eksistentielt præg.
Tro kan flytte bjerge, men kan den kurere kræft? I denne bog møder vi den pensionerede politiankalger Harry V. Kuhn. Efter sin kones død beslutter Harry sig for at trække sig tilbage til Pyrenæerne, for at nyde ensomheden og helbrede sig selv for kræft. Men han indblandes i et komplekst drama hvor ingen er til at stole på. I bogen er der to handlinger, den indre om Kuhns kamp for at helbrede kræften. Og det komplicerede komplot med en russisk oligark og mystisk fondsdirektør. Bogen er skrevet af journalisten Niels Frederik Westberg der tidligere har arbejdet på bl.a. Ekstra bladet. Bogen har et farverigt persongalleri, hvor der bruges en del tid på at beskrive de 3 bærende karakterer. Sproget er ligetil og glider let og ubesværet.
Forfatteren har tidligere skrevet romanerne Tabloid fra 2009, Skæbnen på jiddisch fra 2001 og Uden alibi fra 1987. Kunne man lide dem, specielt Tabloid, vil man også kunne lide denne bog.
En fin bog med megen spænding.