Hvordan kan en politimand forsvinde sporløst? Det er den udfordring kriminalinspektør Emma Sköld har haft i de syv måneder, som er gået siden hendes nærmeste kollega forsvandt. Kan hun nu finde ham i live? For alle krimilæsere.
Det klare råd fra den psykolog Emma frekventerer er, at det er på tide at hun slipper sit ønske om at finde og gense kollegaen Kristian, eller Krille som er hans kælenavn. Først må Emma må dog indse, at Krille nok alligevel er meget mere og noget andet end blot en god kollega. Er Krille endda lig med kærlighed i Emmas liv? I hvert fald fortsætter hun med stor iver med at lede efter ham, og hun kommer tættere på, da det lykkes at finde den skumle inkassator, som var den sidste som så Krille inden han forsvandt. Samtidig må Emma bruge sine deduktive evner på en mystisk mordsag. En ældre mand findes myrdet på et ellers forladt psykiatrisk hospital. Emma har som så ofte før mere end hænderne fulde! Kan hun finde og redde Krille og på samme tid opklare et mordmysterium? Det er krimi nr. 9 med Emma Sköld som hovedperson. Krimierne kan læses uafhængigt af hinanden.
Super underholdende krimi med en sympatisk hovedperson. Opklaringen har denne gang et personligt twist for Emma, når Krille, kærligheden og retfærdigheden måske skal findes.
Kvalitetsmæssig fuldt på højde med andre femikrimier fx af Mari Jungstedt eller Camilla Läckberg.