Books / nonfiction for children

Enhjørninger


Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 18. Nov. 2003

By

By

Erik Boas Pedersen (skole)

d. 18. Nov. 2003

En af de to første bøger i ny serie, der under navnet Mystik, behandler fabeldyr som drager og enhjørninger. Bøgerne henvender sig væsentligst til 3.-4. kl., i denne bog med korte, to-siders afsnit, opbygget som realistiske oplysninger og facts, helt ned i det geografiske verdenskort, der viser enhjørningens udbredelse. De sidste sider afslører enhjørningen som et fabeldyr. Egentlig virker denne sammenblanding af fakta, fiktion og fabler som et godt afbalanceret fascinationspunkt for potentielle læsere, og de mange gode underbyggende illustrationer, fortrinsvis fra gamle skrifter og kunstværker, underbygger fabelmyten og fungerer som en god modvægt til den nøgterne tekst. Der findes opgaver, svarark og en lærervejledning omkring fagligt læsekursus på internettet, der må downloades. Teksten er i stor skrift med orddeling. Der findes et par ældre fagbøger om fabeldyr, herunder enhjørningen, i vort skolebibliotek, men ingen til ovennævnte målgruppe, og sådan er det vel mange steder. Enhjørningen har flere gange optrådt i Harry Potter-bøgerne samt andre fantastiske fortællinger, så man kan forudse bred interesse for bogen i skole- og folkebibliotek.



Information and editions