"[Nelson Cans] musik [har] først og fremmest en affinitet til riot grrrl-punken, der opstod i USA i starten af 1990' erne, og til New York-bandet Yeah Yeah Yeahs, der var med til at forny denne stil for omkring ti år siden. Mest markant på EP'ens afslutningsnummer, »Stonewall Frank«, der både har et feministisk garagepunket udtryk, og som med sin tekst knytter an til et af de mest ikoniske momenter i kampen for homoseksuelles rettigheder i USA, optøjerne omkring Stonewall Inn i 1969 i New York. EP3 er dog en ganske alsidig udgivelse, og der er ret langt fra det første nummer, det storslået smukke »Break Down Your Walls«, til førnævnte afslutning ... Men Nelson Can holder tråd i de forskelligtrettede nuancer i deres udtryk. En noget abstrakt tråd vel at mærke, der får sin robusthed fra substansen i sangskrivningen og i arrangementerne. Og så måske fra Selina Gins vokal, der både kan rumme det sfæriske, englelige og de kokette fuckfingre til seksuelle normer - for eksempel dem,hunvifter med på »Stonewall Frank«. Nelson Can spiller også godt sammen ... En gennemført musikalsk oplevelse".