Music / rock

EP3


Reviews (4)


Gaffa [online]

d. 29. Sep. 2017

By

By

Simon Nielsen

d. 29. Sep. 2017

"EP3 er et værk, der viser sig i sit helt rette format. Det er gennemarbejdet, nuanceret og viser, hvordan Nelson Can er vokset siden begyndelsen".


Soundvenue

d. 10. Oct. 2017

By

By

Frederik Voss

d. 10. Oct. 2017

"Nelson Can leverer med 'EP3' 18 minutters imponerende fokuseret sangskrivning. Der er ingen overflødige elementer, men den slags mådehold, som oftest kommer med sangskrivningserfaring. Samtidig er der en diversitet, der viser, at bandets sangskrivningspalet har udvidet sig. For første gang glæder man sig for alvor til at høre, hvad Nelson Can har tænkt sig at gøre næste gang".


Politiken

d. 13. Oct. 2017

By

By

Simon Lund

d. 13. Oct. 2017

"På den nye ep får den danske trio med variation og koncentration mindet om, at 'less is more'. Endda så meget mere. Kombinationen af melodisk sensibilitet og industriel storhed gør åbningsnummeret 'Break Down Your Walls' til en af årets stærkeste danske sange. På 'Downtown' sænker Nelson Can os ned i en skakt af trance fra basgangen og et ekko af Nico i stemmen ... Nelson Can [viser] her et sikkert greb om virkemidlerne og leverer en af årets bedste danske rockudgivelser".


Information

d. 20. Oct. 2017

By

By

Emil Eggert Scherrebeck

d. 20. Oct. 2017

"[Nelson Cans] musik [har] først og fremmest en affinitet til riot grrrl-punken, der opstod i USA i starten af 1990' erne, og til New York-bandet Yeah Yeah Yeahs, der var med til at forny denne stil for omkring ti år siden. Mest markant på EP'ens afslutningsnummer, »Stonewall Frank«, der både har et feministisk garagepunket udtryk, og som med sin tekst knytter an til et af de mest ikoniske momenter i kampen for homoseksuelles rettigheder i USA, optøjerne omkring Stonewall Inn i 1969 i New York. EP3 er dog en ganske alsidig udgivelse, og der er ret langt fra det første nummer, det storslået smukke »Break Down Your Walls«, til førnævnte afslutning ... Men Nelson Can holder tråd i de forskelligtrettede nuancer i deres udtryk. En noget abstrakt tråd vel at mærke, der får sin robusthed fra substansen i sangskrivningen og i arrangementerne. Og så måske fra Selina Gins vokal, der både kan rumme det sfæriske, englelige og de kokette fuckfingre til seksuelle normer - for eksempel dem,hunvifter med på »Stonewall Frank«. Nelson Can spiller også godt sammen ... En gennemført musikalsk oplevelse".