Books / fiction for children / gys

Er det dig ulv?


Description


Billedbog. En lille, modig gris tror, at en ulv gemmer sig på gården og vil tage lammet. Hvis man tør, kan man følge med grisen på jagt efter ulven og mærke i små, hemmelige lommer, om ulven skulle gemme sig der.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 3. Sep. 2012

By

By

Marianne Agger

d. 3. Sep. 2012

Skæg bog med en konstant stigende spændingskurve, der giver børn fra 3-5 år et lille, skønt gys. På bogens bagside står, at den er uegnet for børn under 3 år pga. løse dele. Fantastisk forside, der slår tonen an: en farlig ulv med åbent gab i silhouet.

Illustrator Steve Cox har tegnet andre billedbøger som fx Min myldrebibel fra 2011. Her møder vi en lille, modig gris, der er sikker på, at der gemmer sig en ulv på gården, som vil tage det nye lam. Inde i stalden tror han, at ulven ligger skjult i en halmballe, og man opfordres til at undersøge det - hvis man tør! På halmballen er der lavet en smal lomme, hvori små barnefingre kan mærke blødt pels. "Det er ulvens hale!", hyler grisen. Men det var bare en killing som synes, at grisen er fjollet. Grisen fortsætter stædigt sin jagt, og de modige har mulighed for at stikke hånden ind flere steder og mærke på, hvad grisen tror, er ulvens poter, kløer, tunge og snude. På sidste opslag får man en overraskelse, idet et stort pop-up ulvehoved springer frem, hvilket fik min søn på 4 år til at hvine af fryd. Sjove effekter og søde illustrationer giver den rette let-gysende stemning. Desværre må jeg påpege, at bogen sandsynligvis har en kort levetid på bibliotekerne, da pop up-ulven er skrøbelig.

En farlig ulv er man stødt på før i fx Den lille Rødhætte. Som sjov effekt- og følebog minder bogen om fx Van Fleets Vov.

Skøn første-gyser-bog til de mindste, der nok desværre ikke har en lang holdbarhed på bibliotekerne.



Information and editions